INVITATION

Mange tror, at den danske arvelov sikrer dem selv og deres familie godt, men sandheden er, at fordelingen efter arveloven ikke dækker alle familiers behov, og at selv helt almindelige kernefamilier kan have brug for et testamente. Kom på et 2 timers kursus og bliv klogere på:

  • Arv efter loven – dvs. uden testamente
  • Oprettelse af testamente – krav og hvad man må
  • Dødsboskat og afgift – fordele ved at planlægge og omstrukturere i god tid
  • Fremtidsfuldmagter og blivende fuldmagter – hvem skal hjælpe dig hvis uheldet er ude?

Liv&Lov er førende specialister i privatlivets jura, og udarbejder over 100 testamenter om året og skifter mange dødboer. Tonen er munter og uhøjtidelig, når cand.merc.jur., cand.jur. Lotte Møhring-Andersen Wagner går i gang med gennemgangen af de danske arve- og skatteretlige regler for alle i den 3. alder.

Og lur mig om ikke Bryggeri Skovlyst byder på en tår øl – vi ses i skoven!

Menu: Braiseret oksespidsbryst med stegte kartofler dertil peberrodssauce, grillet kål og syltede tyttebær

…… Tilmelding efter først-til-mølle princippet.

Åbent for alle som ikke har været på kursus hos Liv&Lov de sidste 3 år.

Kursus og middag (1 ret) er gratis – drikkevarer til under middagen henter og betaler man selv i baren.

Share.