Har du et juridisk spørgsmål, som optager dig?
Men
Du er i tvivl om, hvorvidt du behøver hjælp fra en professionelt juridisk rådgiver til at løse det?
Så er vores brevkasse måske det rigtige for dig. Nederst på siden kan du indsende dit spørgsmål.
Vi garanterer, at din henvendelse forbliver anonym og svarer dig inden for 24 timer.
Herunder hvad andre har spurgt om før dig:
Spørgsmål:
“Jeg sidder i uskiftet bo og har gjort det i 3 år. Min afdøde hustru og jeg har 2 fællesbørn og ingen dele børn. Jeg ønsker at bringe det uskiftede bo til ophør – kan mine børn give arveafkald så jeg får hele det uskiftet bo i hænde og oprette et testamente bagefter til børnene? Hvad er fordele og ulemper ved dette. Min formue er under 1,5 millioner”. Med venlig hilsen, Kent
Svar:
Kære Kent. Du kan godt få dine børn til at give arveafkald (hvis de vil) efter deres mor, så du derefter råder over hele boet, da det uskiftede bo falder bort. Ulempen ved dette er at du så mister din kones ”bundfradrag for boafgift” på kr. 268.900. Derved taber man kr. 40.335 i afgift. Dine børns arv efter deres mor (forudsat at der ikke er testamente), er på ¼ af formuen altså kr. 375.000 kr. Afhængigt af din likvide situation ville jeg lave en kombination af arveafkald på 375.000 kr. – 268.900 kr. i alt kr. 106.100 i kombination med et testamente. Hvis din likvide situation gør at det vil være svært at udrede de 268.900 kr. nu, kan det laves som et gældsbrev fra dig til dem.
Spørgsmål
“Min far er død for 5 år siden, min mor lever, er 74 år og sidder i uskiftet bo. Vi er 3 søskende inklusiv mig. Min mor, har boet i eget hus i 48 år og skylder derfor ingenting i huset. Hun har ingen anden indkomst end folkepension. Min mor taler nogle gange om, at jeg skal arve lidt mere end mine to andre søskende. Skal hun i så fald blot skrive, hvor meget mere i sit testamente og så er det dét? Er det en idé for hende at give noget arv allerede nu? Hvor meget kan man i så fald give? Den dag, hvor hun ikke er mere, og vi skal dele huset efter det er solgt, betales der vel 40% i arveafgift?” Med venlig hilsen, Hanne
Svar:
Kære Hanne. Tak for dit spørgsmål, der er meget centralt i forhold til hele spørgsmålet om at være for eller imod udskiftet bo. Er din far død for præcis 5 år siden – altså efter 1. januar 2008 – er det efter vi fik ny arvelov i Danmark. Hvis din mor vælger at skifte det uskiftede bo, skal hans dødsbo skiftes efter den nye lov. Hun skal i så fald give ¼ af, hvad der er i det uskiftede bo til deling mellem dig og dine søskende .
Det kunne f.eks. ske, ved at hun på et tidspunkt solgte huset og flyttede til noget billigere eller en lejebolig. Hendes handlefrihed er noget begrænset, når hun sidder i uskiftet bo. Hun må således ikke give gaver ud over almindelige lejlighedsgaver til jul og fødselsdag og ikke til et større beløb end hun plejer at gøre. Gør hun det alligevel, kan de søskende, der ikke har fået noget, forlange at det uskiftede bo skal skiftes, da hun kan blive beskyldt for at misrygte det uskiftede bo.
Hun kan derimod under alle omstændigheder oprette et testamente til fordel for dig. Hvis hun ikke har skiftet det uskiftede bo, kan hun råde over ¾ af sin halvdel af det uskiftede bo eller 3/8 af det samlede bo. Du kan altså maksimalt få 1/3×1/8+1/6+3/8 eller i alt 14/24 eller 7/12, mens dine søskende ville få 10/24 eller 5/24 til hver. Hvis hun vælger at skifte boet skal hun som sagt udrede ¼ af hvad hun har til jer børn, og I skal betale 15% i afgift af arven. Hun skal ikke betale nogen afgift af de ¾ hun selv beholder. Hun kan så råde over ¾ af det hun har tilbage, mens den sidste ¼ (tvangsarven) skal deles lige mellem de tre børn. Når hun dør, skal I også kun betale 15% i afgift.
Der er således nogle forskellige muligheder, som hun er velkommen til at kontakte mig omkring.
Spørgsmål
“Jeg er værge for min faster. Hun bor på et plejehjem i Jylland og jeg bor i Kbh. Jeg besøger hende ca to gange i måneden og holder utrolig meget af hende. Jeg er hendes eneste slægtning. Hun har ingen børn og hendes søskende er ikke længere i live. Kan du sige mig om der vil være udsigter til at jeg arver hende eller om alt automatisk tilfalder staten?” Med venlig hilsen hendes niece
Svar
Det er korrekt, at din fasters arvinger, når hun ikke har nogen børn er hendes søskende subsidiært hendes søskendes børn. Du er således hendes arving efter loven, da jeg går ud fra, at din mor er død. Det er også en forudsætning, at din faster ikke her været gift og har arvet sin mand, da han døde. I så fald ville halvdelen af, hvad hun efter lader sig skulle deles mellem den tidligere afdøde ægtefælles søskende subsidiært søskendebørn, jf. arvelovens § 15.
Det er således ikke nødvendigt at oprette testamente for at du skal kunne arve, hvilket formentlig også ville være umuligt, da din faster formentlig ikke er testamentshabil, når hun har dig som værge.
Spørgsmål
“Min mand har en andelslejlighed som han lejer ud og lejer er pålidelig og en god lejer, som nu forespørger om hun kan få forlænget lejekontrakten til ud over de 2 år, da hun pga en PhD stilling gerne vil blive boende i lejligheden så længe den varer. Andelsforeningen har sagt ja, men vores frygt er den lov om, at så snart en lejer har boet i lejligheden i mere end 2 år, så har de ret til lejligheden…? Kan man komme uden om denne ved at skrive en ny og anderledes bindende kontrakt?” Hilsen, Mette
Svar
Der findes faktisk ikke nogen regel om at man ikke kan leje tidsbegrænset ud til en lejer i mere end to år uden at lejemålet overgår til at være tidsubegrænset. Det der er problemet er derimod, at man af andre grunde kan risikere, at en dommer vil komme frem til, at tidsbegrænsningen har været en omgåelse af reglerne om tidsubegrænsede lejemål, der er stort set umulige at opsige. Jeres problem er, at en af grundene til at tilsidesætte en tidsbegrænset kontrakt er, at det ikke er den første med den samme leje. Forlængelsen kan i sig selv være en begrundelse for at tilsidesætte tidsbegrænsningen. Det der kan opretholde tidsbegrænsningen er derimod, at der er en god begrundelse for den. Her altså at lejeren har brug for netop denne tidsbegrænsning som følge af PhD stillingen. Det er i den sidste ende en dommer, der skal foretage det afgørende skøn, hvis det måtte komme til en retssag fordi lejeren nægter at flytte, når tidsbegrænsningen og dermed lejemålet ophører/udløber. Det er så op til jer om I vil løbe den (lille) risiko, at dels lejeren vil prøve at løbe fra aftalen, dels at hun vil føre en retssag for at gennemtvinge sit ønske. Det er vigtigt, at det kommer til at stå i lejekontrakten, at tidsbegrænsningen hænger sammen med PhD stillingen. Jeg vil meget gerne hjælpe jer med at udfærdige kontrakten korrekt.
Spørgsmål
“Jeg er 78 år og har netop mistet min mand gennem 32 år. Økonomisk set er jeg sikret, eftersom vi var gift og hans fire voksne børn fra et tidligere ægteskab for nogle år siden indvilligede i at jeg skulle sidde i uskiftet bo. Som det ser ud nu, kan jeg blive boende i det hus vi sammen har boet i alle årene. Jeg fornemmer dog, at hans børn er utilfredse med situationen, hvilket ikke er særlig behageligt for mig. Jeg får dårlig samvittighed over at bo i et stort hus, da de på skift har luftet, at de på hver deres måde har økonomiske problemer. Jeg synes det er urimeligt, at jeg skal have den slags at slås med midt i sorgen, og jeg svømmer desuden heller ikke i penge. Jeg har selv en voksen datter med to børn, som jeg jævnligt skal hjælpe økonomisk. På den anden side ved jeg også, at hans børn vitterligt har haft deres problemer i form af fyringer, skilsmisser og meget andet. Jeg er interesseret i at bevare et godt forhold til hans børn og vil godt indrømme huset er lidt stort til mig. Er der mon en mulighed for at jeg kan bevare min egen økonomiske tryghed (og dermed min egen datters) og samtidig hjælpe hans børn en smule?”Inger, Horsens
Svar
Du bør under alle omstændigheder overveje om du ikke bør skifte boet med det samme. Jeg ved ikke om du sammen med din nu afdøde mand har oprettet testamente, hvor du er begunstiget, hvis du vælger at skifte? Det burde du efter min mening have været!
Hvis du er begunstiget mest mulig vil du kun skulle udrede 1/16 af det samlede bo til hans børn, hvis du vælger at skifte. Du skal også være opmærksom på, at der kan være nogle beløb, som du har fået udbetalt i forbindelse med din mands død, som du ikke skal dele med hans børn, hvis du vælger at skifte boet.
Hvis der ikke er oprettet testamente til fordel for dig, betyder det, at du kan skifte boet ved at udrede ¼ af det samlede fællesbo til hans børn. Det giver dig fri rådighed over boet, og du på denne måde ikke mere stå til regnskab overfor hans børn. Du må således regne på, om du har råd til at skifte, hvilket du måske har, hvis du vælger at sælge det store hus og flytte til noget mindre?
Spørgsmål
“Kan du mon give mig et råd, så jeg kan komme godt ind i den nye fase i mit liv som nu venter mig? Jeg er 45 år og blev skilt for 6 år siden og har tre halvstore børn. Nu har jeg mødt manden i mit liv og planlægger at flytte sammen med ham så snart vi får solgt vores respektive boliger og fundet en ny. Hans to børn er voksne, så de flytter ikke med. Min kæreste og jeg er enige om at vi ikke har lyst til at blive gift for anden gang. Samtidig har vi en økonomisk skævhed, da han dels tjener en del mere end mig og samtidig har en langt større pension. Hvordan kan vi bedst lave en løsning, der sikrer at jeg ikke bliver ruineret, hvis han enten dør eller går fra mig?”
Christine, Århus
Svar
Hvis I vælger at købe en ejerbolig sammen, bør I lave en samejeoverenskomst, så I er helt enige om, hvad der skal ske, hvis boligen skal sælges som følge af, at I går fra hinanden eller den ene af jer dør. I bør sikre, at I er gensidigt begunstiget i hinandens pensionsordninger. I bør oprette testamente (udvidet samlevertestamente) til fordel for hinanden. Problemet her er, at jeres respektive børn kommer til at betale en meget høj boafgift, hvis de skal arve jer, når den sidste af jer dør. I bør derfor overveje, om I har råd til at give førstafdødes børn noget mere arv, når den første af jer dør, og lade den længstlevendes børn arve det hele, når den sidste dør. I kan også overveje at sikre hinanden ved krydslivsforsikringer.
Spørgsmål
“Jeg er en mand på 55 år som for nogle år siden blev gift for anden gang med en kvinde på 50. Vi har hver to børn som alle er flyttet hjemmefra. Vi har det godt sammen og har absolut ingen planer om at blive skilt. Alligevel nager det mig en smule, at jeg med min relativt store formue bringer langt mere ind i forholdet end hun har gjort. Min kone er pædagog, mens jeg arbejder inden for finanssektoren. Jeg har absolut intet problem med at dele alt med hende, mens vi begge er i live og sammen. Men jeg ved ikke om jeg synes det er retfærdigt at hvis hun fx finder en anden, at hun så kan få halvdelen af mit – hvilket både vil gå ud over mig og senere mine børn. Min kone tager det ilde op at jeg nu taler om særeje og nævner at jeg jo har min pension for mig selv hvis vi skulle blive skilt, men det er absolut ikke fordi jeg tror vi bliver skilt. Jeg vil bare gerne have lidt retfærdighed ind i billedet. Hvad kan vi gøre?”
Eivind, København
Svar
Du burde have oprettet ægtepagt inden du giftede dig igen! Du kan jo ikke længere tvinge din nye ægtefælle til at underskrive en ægtepagt. Det eneste du kan gøre, er at opspare så meget som muligt til pension, da de penge vil være sikret i tilfælde af skilsmisse. Der ud over bør I under alle omstændigheder oprette testamente. Det kunne i den forbindelse være nærliggende, hvis du begunstiger din ægtefælle meget i testamentet. Du kan i den sammenhæng sige, at du så også vil have en ægtepagt, hvor nogle af dine store aktiver bliver holdt ude af fællesejet. I skal også beslutte, hvordan boet efter den længstlevende af jer skal deles, når den tid kommer.
Skriv dit spørgsmål til os her:
