26. januar 2021 afsagde Højesteret dom vedr. dødslejegaver og dødsboers skattepligt.
Har du mange skattebærende aktiver, som ved din død vil udløse dødsboskat, kan du med fordel læse højesterets dom om emnet. I den pågældende sag blev dødsgaver givet kort før dødens indtræffen ikke medtages som aktiver i boet.
Hvis man ønsker at bestemme hvordan ens formue skal fordeles når man dør, skal man oprette et testamente. Dette skal gøres mens man er helt frisk og det er derfor altid en god ide at være i god tid. Læs om testamenter her.
Men hvad med gaver man giver mens man er mentalt frisk men døden er nærtforestående – de såkaldte dødslejegaver? Bestemmelse vedr. dødslejegaver reguleres i arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2.
Højesterets afsagde dom med dissens – dvs at ikke alle dommere var enige. Spørgsmålet er hvorvidt gaver givet lige inden dødsfaldet kunne kræves medtaget i boets aktiver. I den pågældende sag kom Højesteret frem til at SKAT ikke kunne kræve dette. Listen af betingelser for dommens resultat var lang eksempelvis skal ingen arving føle sig “snydt”. I denne sag fik SKAT ikke medhold i, at boet skulle medtages i boets aktiver.
Dommen flyttede grænsen for den gængse opfattelse af hvad der skal medtages som aktiver i et dødsbo og hvad god planlægning i den 3.die alder betyder.
